Pastrami er ikke mad, det er en kultur.

”Fra sin ydmyge vugge, som man mener stod i Rumænien, har pastramien bredt sig ud over hele den vestlige verden. Oprindelig en østjødisk specialitet har den spredt sig med udvandringen af jøder fra østeuropa, og især til USA.…

Pastrami er et stykke oksekød, gerne fedt, der har fået hele turen. Krydret, saltet, røget og kogt er det en langtidsholdbar ting, i hvert fald så længe det ligger i saltkarret. Den afsluttende kogning fjerner salt og røg, så det igen får en holdbar­hed som alt andet kogt pålæg.Rigtig pastrami er en fantastisk ting, en delikatesse på højde med alt andet kød der har været i menneskehænder, og det er kropumuligt at købe i en virkelig god kvalitet.

Rigtig pastrami smager af kød, krydderier, og rigtig røg. Det er sødmefuldt, og har den særlige lagrede smag der er så populær blandt kokke nu. Umami, den femte smag, der er smagen af lagrede, letgærede himmelske proteiner. ...

Vi er i meget høj grad sammenflettet med vores spisevaner, de defi­nerer os som mennesker, som hvilken gruppe vi tilhører, hvor vores hjerte slår.

Så jeg må vel til det, og håber at himlen ikke falder ned.

Altså spørgsmålet om hvordan man spiser pastrami.

Jeg skulle mene at den smager bedst lun, altså hverken varm, eller kold. Den skal skæres i meget, meget tynde skiver. Helst på en pålægsmaskine. Disse tynde skiver stables op på brødet, altså ikke noget med en enkelt skive, pastrami skal læsses på.

Ovenpå kødet putter man så det tilbehør man vil, og så en skive mere.

Det bliver en både smuk og overdådig ting, sådan en sandwich.

Det der skal til er stærk sennep.

Jeg vil også forslå friskhøvlet peberrod, og meget gerne masser af syltede agurker. Om det skal være kosher dillpickles, som er mælkesyregærede, eller helt almindelige syltede agurker må man selv om.

Så kan jeg rigtig god lige pastramien med en anden jødisk specialitet, Chrein, en relish af friskrevet peberrod, revet syltet rødbede, og frisk fintrevet rødbede. Relishen fugtes med rødbedelage, sukker, og lidt æbleeddike.

Proportionerne handler om smag og behag, jeg kan godt lige en trediedel af hver, mens nogen holder af næsten ren peberrod.

Man kan spise pastramien lun med grøn salat med bitre salter, sennepsdressing og ristede valnødder.Og så er der brødet. Det skal være groft, saftigt og helst med rug. Et langtidshævet grovbrød med rug i er optimalt. Eller måske et gammeldags sigtebrød med både rug, hvede og kommen. Men rugbrød, eller pumpernikkel er bestemt også fint.

Som et kærligt modspil til al den traditionelle grisemad på julebordet er pastramien en befrielse. Den er også fin til alle de gange man ønsker sig en let aftensmad, undervejs i december, for når den først er lavet er der masser af mad, uden yderligere anstalter.…..”

Frit efter Camilla Plum:

Pastrami er ikke mad - Fuglebjerggaard

www.fuglebjerggaard.dk/C.%20artikler%202004/pastrami.htm